Guidede natur- og kulturture i Vordingborg Kommune
3 Pilgrimsdage i Vadstena.
DatoTorsdag den 5. til søndag den 8. oktober 2023  
Tidspunkt  
Beskrivelse5. 8. oktoberAlle interesserede i Stege-Vordingborg Provsti indbydes hermed til fællesskab, vandring, fordybelse og ro i Nordens største pilgrimscenter.. Turen ledes af pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith, menighedsrådsformand Anne-Lise Nielsen og turkoordinator Ole HoffmannVelkommen til 3 dage i VadstenaTilmelding senest 1. september Pris for transport, overnatning og alle måltider er 2800-3500 kr. afhængigt af dit værelsesvalg. Udfyld indlagte afkrydsningsskema og send det på mail til turkoordinatoren ole.hoffmann1@gmail.com Har du ikke mulighed for at medsende et billede/skan af dit udfyldte skema, kan du skrive dine valg direkte i mailen. Mangler du skema, eller har du spørgsmål, kan du skrive eller ringe til Ole på 2222 9051 mellem 9 og 16. PROGRAM: Torsdag 5. oktober Afrejse med fælleskørsel i private biler fra Stege og opsamlingsbyer kl. 9. Ankomst ca. 16.30 og indkvartering på Vadstena Vandrarhem. Introduktion til stedet. Efter et fælles måltid slutter vi aftenen med en kort vandring til Klosterkirken og hører et foredrag om Birgitta på Pilgrimscentrum (1,5 km). Fredag 6. oktober Efter en tidlig morgenmad og madpakkesmøring er der mulighed for at deltage i Laudes og Pilgrimsmesse kl. 8-9. Herefter besøger vi Mariadøtrene i Hellig Hjertets Kloster. Derfra vandrer de, der kan over Omberg til Alvastra klosterruin. De knap så godt gående foretager det meste af turen i bil. Kl. 18-19 er der spændende Taizémesse i Klosterkirken. Dernæst leder Birgitta-søstrene completorium (aftenbøn), hvorefter vi mødes til aftenkaffe og te i Pilgrimscentrum. Lørdag 7. oktober Efter tidlig fælles morgenmad og madpakkesmøring er der mulighed for tidebøn. Nogle tager en vandretur i nærheden på 6-8 km. De knapt så langt gående tager vandreturen i bil. Om aftenen fejrer vi Birgittadagen bl.a. med vandring gennem Klosterkirken med Gregorianske kor. Fælles middag på restaurant kl. 20. Søndag 8. oktober Laudes i kirken kl. 8. og fælles afslutningsmøde. Vi deltager i højmessen kl. 11-12.15. Hver bil sørger selv for frokost/madpakker. Afhængig af vejret er der mulighed for at mødes til en fælles friluftsfrokost ved en borgruin syd for Vadstena kl. ca. 13. Forvent ankomst i Stege og opsamlingsbyer mellem kl. 19 og 20. Der bliver lejlighed til at træffe pilgrimsspræsten Hans-Erik Lindström, inspiratoren bag den skandinaviske pilgrimsbevægelse Ændringer i programmet kan forekomme Hent gerne en folder i kirken 
Tilmelding
Pris 
Praktiske opl.
MødestedStege Kirke, Kirkepladsen 2, Stege
Turleder 
Land- og Miljøsekretariatet:
Elise Steen Hvelplund, Vordingborg Kommune, 55 36 25 06 - e-mail: eshv@vordingborg.dk