Guidede natur- og kulturture i Vordingborg Kommune
Tur til Avnø Naturcenter.
DatoTorsdag den 7. marts 2024  
Tidspunktkl. 12-15  
BeskrivelseAvnø er et af de bedste steder at opleve den spættede sæl, som er den ene af Danmarks to sælarter. Kredsformand fra Storkrøm kreds, Anne-Lise Rossau, er vært på denne tur.. Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Vi mødes på den Sydsjællandske halvø Avnø, som er et storslået naturområde med våde enge, vide udsigter og fugle i massevis. Avnø er et af de bedste steder at opleve den spættede sæl, som er den ene af Danmarks to sælarter. Omkring stenrevet, ca. 800 m fra kysten, lever en koloni på ca. 250 dyr, som er her hele året rundt og som ligger og soler sig, når de ikke er i vandet efter fisk.

Dagen starter med en fælles frokost i "Det grønne forsamlingshus" som ligger inde i Avnø Naturcenter. Herefter vil en naturvejleder fra Avnø Naturcenter fortælle om naturen og sælerne i området. Vi følger i samlet flok en kørestolsvenlig sti til et godt udsigtspunkt, hvor der er mulighed for at se og høre sælerne. Medbring gerne en kikkert, hvis du vil være sikker på at få sælerne at se. Dagen slutter med en varm kop kaffe inde i Avnø Naturcenter, hvor der også vil være mulighed for at se en udstilling og finde information. Dem som er godt gående kan tage trappen op i tårnet, hvorfra udsigten kan nydes, og en stor kikkert er til fri afbenyttelse.

Se en video om stedets tilgængelighed her: Avnø (ulykkespatient.dk) 
Tilmelding Køb/bestil billet
Pris 
Praktiske opl.
MødestedAvnø Naturcenter, Flyvervej 40, Avnø, Lundby
Turleder 
Arrangører Kreds Storstrøm.
Land- og Miljøsekretariatet:
Elise Steen Hvelplund, Vordingborg Kommune, 55 36 25 06 - e-mail: eshv@vordingborg.dk