Guidet fuldmånevandring i Naturnationalpark Ulvshale.
Dato
Fre. d. 28. august 2026
Tidspunkt
kl. 20-23
Beskrivelse
Kom med på en sanselig fuldmånevandring til augusts "høstmåne" i den skønneste vilde natur i Ulvshale naturnationalpark på Møn.. Vi går ca. 5 km på stier roligt sammen i lyset fra fuldmånen og oplever naturlandskabets dufte og lyde i en helt særlig intens aftenstemning. Den lokale guide Susanne fra Naturguide Møn fortæller om områdets natur og om menneskers forhold til mørke og måne gennem tiden. Fremme ved shelter i lejrbålets skær afslutter vi turen med varmt at drikke. Tag din veninde eller partner med. Book en plads ved at skrive til Susanne på sr@naturguidemoen.dk senest 21. august. Pris 350kr pr. person. Max 10 pladser.